Siden barndommen har jeg haft en drøm om en bil, der var lidt udover det sædvanlige og da jeg var 10 år så jeg den det sku' være for første gang.

Det var på familiens ugentlige week-end tur til Skærby Camping hvor min faster & onkel kom i endnu en ny bil (min onkel var selvstændig autoelektrikker og fik ny bil så'n ca. hver 3. uge) og det var den skønneste lille sportsvogn, nemlig en VW Karmann Ghia.

Jeg forelskede mig på stedet og det er den ene kærlighed (bortset fra mor naturligvis) der har holdt lige siden.

Endelig som 31-årig fik jeg mulighed for at erhverve mig en sådan skønhed fra 1958 som dog hurtigt blev udskiftet med en 69'er.

Bilen måtte jeg desværre afvikle sammen med alt andet i forbindelse med min personlige konkurs i 1991.

Onde tunger påstår at gamle folkevogne er kolde og utætte - det er ikke helt sandt - man skal bare køre langt nok. På en frisk tur til paris er den dejlig varm omkring Hamburg.

Nogen har også sagt at det ikke er en sportsvogn, fordi man måler accellerationen med en afrivningskalender. Det er der måske nok noget om.

Men den ligner og den har det lille mellemrum mellem fortænderne, der kaldes charme........